Vallak - 148 cm - 5-gænger
Den smukkeste vallak, med bløde bevægelser og masser af tølt.
Leder du efter en ny skovtursmakker? Så er hesten her...
Mundilfari er en rolig og meget kærlig vallak på 11 år. Han er 5-gænger - redet som 4-gænger - og vælger tølten under rytter. Derudover har han gode, taktfaste grundgangarter, og er nem at skifte gear på.
Han er nem i al omgang, står pænt ved opsadlning, smed etc, og elsker at være i hænder. Kommer dig i møde på folden, og stikker selv hovedet i grimen.
Mundilfari er primært brugt som skovturshest, og kan uden problemer rides ud alene, og sammen med andre. Han er ikke bange for noget, og er helt trafiksikker. Kigger ikke, selvom man rider nye steder.
Mundilfari er ikke særlig banevant endnu, og foretrækker helt klart en god tur i skoven. Han rides dog uden problemer her, på både oval- og dressurbane. Han kræver en rytter der kan holde ham lidt 'til ilden' på bane - ellers kan han godt gå og dalre i morfar-tempo ;-)
På tur er han ganske selvgående, og er let at stoppe, også efter en frisk galop.
Mundilfari er nem at læsse i trailer, og har bl.a været ved Vesterhavet på rideferier, flere gange.
Han er sund og rask, har ingen sygdomshistorik og er passet med både tænder, vacciner og ormekur. Han går med 4 sko, og står pænt under smed.
Vil være oplagt som mandehest grundet hans størrelse, og ellers bare til en rytter der ønsker sig en dejlig skovturshest masser af tølt.
Sælges for ejer.
SPONSORER