Vallak - 139 cm - 5-gænger - 87.000 DKK
Gentleman med fantastisk udstråling og samarbejdsvilje ud over det sædvanlige.
Ýringur er ren luksus at træne, for han er en rigtig pleaser, der gør sit bedste for at gøre sin rytter glad - det lykkes ham altid ret godt. Han har en usædvanligt god tænd/sluk knap; kan stoppes for stemmen og skridte roligt med lang tøjle, efter en paslægning/frisk galop.
Ýringur bevæger sig med stor rummelighed og har meget rygsving - her skal særligt skridten og traven fremhæves! Han vælger tølten, og viser her en god fartkapactitet og super takt. Han er lagt i pas et par gange, og viser rigtig godt anlæg; bestemt et emne til femgang, da han også har stærke grundgangarter.
Virkelig flot eksteriør, der også blev belønnet med ærespræmie på sidste års dyrskue. Bredt fundament, med særligt god overlinje og hals. Heraf god naturlig bæring, og let at samle. Kan rides på en sytråd, og bliver ikke tung fortil.
Ýringur kan sin grunddressur til UG, og er blød og smidig at være på. Han er følsom på den gode måde, og har middel vilje (+). Han er redet meget ud på tur, og er vant til at møde biler, busser, cykler, hunde, osv. Han er cool og kan rides ud alene og med andre.
Han er nem at læsse, og står pænt i traileren. Rigtig høflig i al omgang og er social og nysgerrig. Formidles direkte fra avler, grundet nedskæring af hestehold. Han er klar til at finde sin nye rytter, som vil tage ham med på stævnebanerne, eller blot ønsker en lækker gummibold til banetræning og luksus-ture i skoven!