Eybrá fra Toftedal

DK2018200273

Hoppe - 142 cm - 4-gænger - 65.000,-

Rigtig smart og sjov 7 års hoppe med rummelige bevægelser.

Eybrá er en dejlig storrammet ridehoppe, der er klar til at komme ud og opleve en masse med sin nye rytter. Om det er på stævnebanerne eller i skoven, på fællesture eller kurser; Eybrá bliver hesten til det hele.


Hun er lige nu ved at blive gangsat, og tølter fint i langsomt tempo; hun er 4 gænger og viser god rummelighed i alle 4 gangarter. Hun er blød at være på, og er let i hånden.


Eybrá har et stærkt fundament, en velansat hals og er meget harmonisk proportioneret; hun er desuden vejledende bygningskåret i 1. klasse. Vil være spændende at fremvise til en kåring, med lidt mere rutine.


Eybrá er sød i omgang og håndtering, står pænt ved smed, og er cool med trafik. Hun er glad og nysgerrig når hun rides ud på tur, har ørene fremme og kigger lidt på nye ting. Generelt hviler hun godt i sig selv - men hænder det at hun bliver forskrækket - gipper hun, og går så videre. Hun rides lige nu 5 dage i ugen på både skovture alene og med andre, og på bane.

Eybrá har fra hun var føl været med på bl.a. dyrskue og følshow og er derfor både vant til at køre i trailer, og komme ud i nye omgivelser.


Eybrá har stærke avlslinjer bag sig; Far er Pá fra Eyfjörd (T: 8,70), med bl.a. 9,5 for pas og vilje, 9 for hårpragt og form under rytter. Farfar er Þorri frá Þúfu, som er efter den legendariske Orri frá Þúfu. Morfar er Hrannar frá Hvolsvelli - efter Logi frá Skarði, kåret med 9,5 for tølt og trav; Logi er efter Hrafn frá Holtsmúla.


Eybrá henvender sig til en lettere erfaren / erfaren rytter, der selv vil videreuddanne sin kommende stjerne - her får man uden tvivl en kvalitetshoppe med et super sind. Hun sælges direkte fra avler og har ingen sygdomshistorik.

bd2ba27a-8a74-43fd-90fb-dc9eb856f551
f90b8122-50c7-4b5f-abb7-5011d52a3f60
b0bf95b2-b706-4dbd-b51e-a20ed8f056ee
fe7d99df-0ca6-4acd-8cb1-dd069a319d1f
c86b7e27-25e3-4978-9679-5cbbadf471ae
ae67473c-97e1-4c92-84b4-0070b087e8a5
74a97604-fbc0-4748-81da-104b51c08e05
02dae662-c423-4a4d-8b7a-9dadecdd2756
e9e64524-4a41-47f0-b75f-bcdeae25d6c0
90594cbb-7ef7-4692-a86f-1aa8131b47db
d582b2a8-bcf4-4e9e-b7cf-e3886ea490b4
b64ecb7e-f5ba-477d-87cb-03860bde60e8
da8246b6-137b-4d3d-ab30-476cd2844fd9
c5037bf2-d4da-4ca0-a3c1-56433e24af8d